• Bo Nygaard Larsen

DELIKAT BLÅ KORNBLOMST

Med Cornflower Dry Gin har krydderifirmaet Mandala Organic skabt en helstøbt gin med botanicals fra den ganske verden.

Foto Bo Nygaard Larsen


Gin Cornflower Dry Gin Destilleri Nordisk Brænderi Land Danmark Styrke 40,4%

Tonic Seventeen 1724 Tonic Water Garnish Limeskiver, kornblomst


Skal det være godt, skal det være dansk, og skal det skille sig ud? Ja, så er Cornflower Dry Gin ikke til at komme udenom. Siden, jeg smagte den første gang, har jeg været forelsket og begejstret, for med denne gin får vi en smagssammensætning af de helt unikke. Cornflower Dry Gin indeholder 12 botanicals, hvor kornblomst, på engelsk cornflower, med dets fine, krydrede smag er det store hit.

Bag ginnen står krydderifirmaet Mandala Organic, hvor Kim Dahl og Thomas Nicolaisen

har brugt deres viden og næse til at finde de helt rigtige botanicals fra den ganske verden. For eksempel er kornblomsterne er fra Albanien, enebærrene fra Kosovo, korianderen fra Østrig, appelsinskallerne fra Ghana, nellikerne fra Madagaskar og muskatblomme fra Indien.

Man kan naturligvis spørge, om det ikke er lige meget, hvor ingredienserne kommer fra, men man kan med lige stor rimelighed svare, at det er det ikke

Man kan naturligvis spørge, om det ikke er lige meget, hvor ingredienserne kommer fra, men man kan med lige stor rimelighed svare, at det er det ikke. Der er forskel på, hvordan tingene smager, både alene og sammen med de andre smage i ginnen, og det er ofte den mindste nuance, der giver den bedste smag.

Et godt stykke arbejde Derfor er jeg fuld af beundring for det arbejde, Kim Dahl og Thomas Nicolaisen

udfører, og jeg er ganske tryg ved at lade dem stå i spidsen for mit smagseventyr. Det er denne passion og insisteren på at finde det bedste til slutbrugeren, der driver deres værk, og det er da heller ikke for ingenting, at de er blandt de ypperste krydderikonger her i landet.

De ved, hvad dufte gør ved os mennesker, og derfor har de tænkt rigtigt ved at lade en lille flaske med enebær og tørret kornblomst følge med hver flaske gin. Du kan roligt spise en blomst, som den er, for kun på den måde får du et indtryk af, hvor meget smag den reelt indeholder. Og så er den dekorativ som garnish eller pynt i enhver drink.

Ginnen bliver destilleret hos Nordisk Brænderi i Hjortdal ved Fjerritslev, hvor destillatør Anders Bilgram – ham, der blandt andre mærker står bag Herbie Gin – har givet Cornflower det helt rigtige touch. Vandet, som er afgørende for en god gin, kommer fra stedets egen boring.


Tonic, garnish og glas

Tonic Min tonic er Seventeen 1724 Tonic Water. En klassisk allround tonic, der med sin søde citrussmag er et godt match til Cornflower Dry Gin.


Garnish I denne opskrift har jeg brugt skiver af økologisk lime som garnish. Det kan ligeså godt være appelsinskiver – det afhænger blandt andet af, hvad du lige har hjemme i køkkenet.

Glas Spey, lowball, Riedel